New in: Nümph Nualafia Dress

numoh (1) (900x1350)
Kjole: Nümph / Sandaletter: Bianco Footwear / Solbriller: Prego / Øreringe: Anne Black / Halskæde: Sophie Bille Brahe / Ring: arvestykke. 

I sidste uge tog jeg mig en fridag mandag og tilbragte en dag i verdens bedste selskab – nemlig med min lillesøster. Hun skød disse billeder af mig, inden vi gik langs vandet fra Aalborg midtby til Vestre Fjordpark. Hvis du ikke har været omkring Vestre Fjordpark og Fjordbyen i Aalborg, så kan det virkelig anbefales at tage et smut forbi. Det er anlagt et stort fjordbad, vandaktiviteter, omklædningsrum og toiletter – og så er der bare enormt dejligt!

Jeg havde min forholdsvis nye kjole fra Nümph på den dag. Det er en af mine foretrukne kjoler i denne varme. Jeg synes den er ret sød og god til at gå på arbejde i også. Og er det kun mig, der mangler flere af den slags kjoler? Jeg føler, at jeg skifter mellem tre kjoler på job for tiden – for at kunne holde varmen ud er jeg nemlig total afhængig af luftige kjoler. Men samtidigt, skal de også være forholdsvis formelle. (Hvilke andre kjoler bruger du Lise, udover denne? Nååeh, vil I gerne se dem? Dem kan I se her og her).

Jeg købte kjolen hos Invasion her i Istedgade, men du kan også finde den på Boozt.

Rigtig god dag venner.
XO Lise

New in: White swimsuit from Pieces


Pieces badedragt pcnancy 77,99 DKK hos Magasin (nedsat fra 259,95 DKK)

Hi darlings. I de her skønne badevejr, så tænkte jeg, at jeg ville vise jer min nye badedragt fra Pieces. Pieces holder jo altid nogle ret budgetvenlige priser, men den her fik jeg til et rigtigt scoop af en pris (hvis man da ellers kan sige det sådan?). Jeg købte den forrige gang jeg var i Aalborg hos min søster og vi var forbi Magasin. De har fået en ret lækker Magasin i Aalborg, så gør jer selv en tjeneste og sving forbi, hvis I alligevel befinder jer i det nordjyske.

Min badedragt er en størrelse small. Den kunne muligvis godt have været en medium, men small går også an. Hvis du kan bruge en small eller medium, så kan du finde den på Magasins hjemmeside lige nu til en virkelig god pris (link her), og skal du bruge en anden størrelse, så hop forbi din lokale Pieces forhandler eller Sarenza.dk (hvor den dog er til fuld pris). Den har en ret flot dyb ryg.

Rigtig god mandag venner. 
XO Lise

New in: Nederdel fra Tres Værnedamsvej

affilinksnyny
TresBiennederdel (1) (900x600)
TresBiennederdel (2) (900x676) TresBiennederdel (3) (902x1350) TresBiennederdel (4) (1012x1350)
TresBiennederdel (5)
TresBiennederdel (6) (902x1350) TresBiennederdel (7) (900x1350)
T-shirt: Only / Nederdel: Lucy Wang / Pumps: Wonders / Øreringe: Sisi Copenhagen / Halssmykke: Scrouples / Armbånd: & Other Stories / Neglelak: Essie – Sand Tropez

Kære skønneste læsere. Hej. Det er kun et par uger siden, at jeg sidst var i Tversted. Men nu er jeg tilbage for at fejre “mormordag” med min familie. Mormordag er et familiearrangement, som vi holder hvert år i min familie. Vi “kidnapper” mormor for en dag, tager på tur med hende og hygger om hende – alle otte børnebørn med påhæng. I mellemtiden ordner vores forældre forskellige praktiske ting på hendes hus. Det er altid en virkelig dejlig dag og jeg glæder mig altid enormt.

Inden vi tager på dagens udflugt ville jeg bare lige sige hej til jer og vise jer disse outfitbilleder. Billederne har min søde mor taget af mig – og de er faktisk også taget i Tversted. Hun tog dem i anledning af min svogers kandidatfest for et par uger siden, da vi skulle fejre ham. Jeg var hoppet i min nye nederdel fra Tres Bien på Værnedamsvej. Den er fra et mærke, der hedder Lucy Wang, som jeg ikke rigtigt kender, men jeg forestiller mig, at man mere eller mindre kun kan købe det hos den lille, yndige Tres Bien butik. Kender I den? Den er proppet med kjoler og andre smukke fund, som butikkens indehaver køber hjem fra hendes ture til Paris og muligvis også andre skønne byer. Den er virkelig et besøg værd.

Det var alt fra mig for i dag. Rigtig god weekend. 
XO Lise  

Outfitbilleder fra sommerlandet

affilinksnyny
beigekjole (1) (900x1350)
beigekjole (2) (900x675) beigekjole (3) (1015x1350) beigekjole (4) (975x1300) beigekjole (9) (802x1067) beigekjole (5) (975x1300) beigekjole (6) (900x1350) beigekjole (8) (900x675)
Kjole: Sweewë / Jeans: Laurie / Sandaler: Bianco Footwear / Halskæde: Sophie Bille Brahe / Øreringe: Chanti / Ring: arvestykke / Solbriller: Prego / Neglelak: Essie – Sand Tropez + CND – Bling Toss.

Kære jer. Hej igen. Hvis I har læst med de seneste par dage, så ved I allerede; at jeg er tilbage i Købehavn efter et par dejlige uger i det jyske… Jeg havde egentlig tænkt, at jeg i dag skulle slikke lidt sol i gården og slappe af med podcasts… Men det omskiftelige vejr indbyder ikke just til, at jeg hopper i bikinien og lægger mig ned på et tæppe. Jeg indtil videre er jeg indendørs og har placeret mig foran TV’et i stedet. Der er SÅ mange spændende serier lige nu – og jeg har længe været håbløst bagud i serieland, så jeg er egentlig godt tilfreds med situationen ;)

Billederne er af min nye kjole fra Sweewë, som er et fransk mærke, så vidt jeg kan læse mig til… Det var et lille impulskøb, som jeg gjorde mig, da jeg besøgte en stor tøjbutik – jeg tror, det var et slags outlet – uden for Elling i Nordjylland. Det var et lidt spøjst sted og ærligtalt havde jeg ikke regnet med at finde noget som helst derinde… Men min søster snublede over denne kjole, og jeg synes egentlig, at den er meget sød. Jeg er pt. ret vild med blå jeans under kjoler etc. – der er noget både sommerligt og fint over det, synes I ikke?

Billederne har min søde mor skudt af mig i Tversted.

Anyways, det var alt fra mig for i dag. Hav en dejlig dag.
XO Lise

Did I ever show you this one? By Malene Birger Pamarai shirt

affiliatelinks
bmbshirt (1)
bmbshirt (2) bmbshirt (3) bmbshirt (4) bmbshirt (5) bmbshirt (6) bmbshirt (7) bmbshirt (8) bmbshirt (9) bmbshirt (10)
Bluse: By Malene Birger / Bukser: H&M / Stiletter: Bianco Footwear / Halskæde: Scrouples / Neglelak: Essie – Sand Tropez.

Kære aller sødeste læsere – hej og godaften. Jeg kommer til at gøre det super kort i dag, da jeg er sååååå træt. Det er lidt hårdt at starte på arbejde igen … Eller dét der rent faktisk er hårdt er nok i virkeligheden at stå tidligt op. Og jeg kom sent i seng i går, da jeg havde besøg af to dejlige veninder, så det var lidt svært at få afsluttet samtalen – kender I det? Åh, man hygger sig bare så meget, det er slet ikke til at stoppe! Jeg er sgu heldig, jeg har de to skønne damer i mit liv.

I dag skal vi kaste et kort blik tilbage til sidst jeg besøgte det nordjyske, hvor jeg lokkede min smukke lillesøster til at tage disse outfitbilleder af mig. Billederne er taget i det evigt solrige Tversted på en smuk solskinsdag. Jeg lokkede Ida til at tage dem, da jeg så gerne vil vise jer min nye bluse fra By Malene Birger. Jeg købte den faktisk helt tilbage i marts, jeg har bare ikke haft tid og plads til at vise jer den før nu. Den er af modellen ‘Pamarai’, men jeg har simpelthen ikke kunnet finde et dansk link til jer, så jeg synes I skal smutte forbi jeres lokale By Malene Birger forhandler, hvis I gerne vil have fingrene i den, da de engelske links jeg kan finde, når jeg googler “By Malene Birger Pamarai køb”, ser lidt shady ud – jeg tror ikke vi skal shoppe der… Så smut forbi jeres lokale butik venner ;)

Det er en gammel model, som oprindeligt kostede 2.600,- hvis jeg husker rigtigt… Jeg fandt den dog på tilbud hos Bahne i Aalborg til en ret god pris :)

Og det var egentlig bare det, som jeg gerne ville vise jer her til aften. Det er også ved at være lang tid siden, at vi har haft nogle outfitbilleder her på bloggen.

Hav en dejlig aften. 
XO Lise 

And the winner is // PREGO Eyewear give away

sponsoreret
pregosunnies2 (7)_vinder

Hello darlingsI missed you <3 did you miss me too ? (don’t answer that…). Har I haft jer en god weekend? Jeg har haft mig en skøn skøn weekend – og i og med at dagens indlæg er ret kedeligt (for mig i hvert fald, mindre kedeligt for jer, som har deltaget i min seneste konkurrence), vil jeg tillade mig at tage et par linjer (eller ti) til at fortælle lidt om, hvad jeg har lavet på det seneste. Jeg vil selvfølgelig gerne undskylde, at jeg endnu engang har været totalt fraværende her på bloggen – jeg har bare haft en vildt travl uge (for en gangs skyld…), but here I am, og jeg vil som altid forsøge at gøre det bedre. Jeg har tilbragt min weekend med min familie og gode venner. Mine forældre og lillesøster ankom faktisk allerede til det Københavnske fra Nordjylland torsdag aften. Så dem havde jeg fornøjelsen af fredag, hvor jeg havde arrangeret lidt af et pizza-party (hvis jeg selv skal sige det) herhjemme, hvor jeg serverede pizza med brie, persilleolie og hvidløgsolie, kartoffelpizza med rosmarin og rød pesto, pizza med parmaskinke, pesto og rucola OG en helt ny og spændende pizza med rødbede og gedeost, som jeg glæder mig til at dele opskriften på med jer. Lørdag var jeg til navnefest hos et meget elskværdigt vennepar, som Simon og jeg har. Desværre uden Simon, da han pt. er ret sofaliggende med både fibersprængning og en mindre tandoperation (det er ikke sådan at blive gammel, høhø). Men uanset, så var det virkelig en dejlig dag med dejlige mennesker, dejlig mad og den dejligste lille bæbs (og bæbsens smukke lille storesøster). Det sidste af eftermiddagen og aftnen tilbragte jeg i selskab med min mor og søster. Vi nåede både Botanisk Have, Olafs Is, Fælledparken, We Do Food, vino og hygge! Det var ret skønt! Og her i dag havde vi min familie på besøg til brunch, inden de vendte snuden mod Nordjylland igen. Jeg serverede hjemmebagte boller, som var et ret stort hit – find opskriften her.

Nå, men nu kan jeg vist heller ikke trække pinen ud længere. I skal naturligvis have lov til at høre navnet på vinderen af min solbrille-give away i samarbejde med PREGO Eyewear. Først og fremmest tusind tak til alle der deltog – både her på bloggen og på Instagram. Det sætter jeg sgu pris på. Og tillykke til Vibeke Vinther, som er den heldige vinder af et par smukke PREGO Eyewear solbriller af modellen 15051-00, som er designet af Karen Simonsen.

Jeg vil smutte igen venner. Hav en dejlig søndag. 
XO Lise

Vind hotte solbriller fra PREGO Eyewear designet af Karen Simonsen

sponsoreret
pregokonkurrence

Hej og godaften yndlings læsere. Jeg håber, at I har haft lige så skøn en lørdag, som jeg! Jeg har virkelig nydt København i dag #verdensbedsteby. Sidst på formiddagen mødtes jeg med min skønne veninde Janie for at sole og sludre på Strandkajen i Nordhavn. Det har virkelig været den dejligste dag med blå vin, friske jordbær, solskin, lækker frokost og endda et par badeture. Hvad mere kan man bede om? … Et par gode solbriller måske.

I dag skal det endnu engang handle om gode solbriller – det er nemlig blevet konkurrencetid! I løbet af ugen har jeg fortalt jer om min nyeste solbriller fra det danske solbrillebrand PREGO, som Karen Simonsen har lavet en kollektion for. Hvis du ikke har læst indlæggene om mine nye solbriller, så kan du læse med ved at klikke her og her. Og de kvikke læsere husker muligvis også, at jeg skrev om et par ret flotte solbriller fra PREGO tilbage i marts, hvor vejret stadig var iskoldt, men solen endelig var begyndt at titte frem (læs indlæggene om PREGO fra marts her og her). 

Jeg er faldet pladask for flere af solbrillerne fra PREGO, og derfor er det min store fornøjelse at kunne udlodde et par til én af mine søde læsere her til aften og ugen ud!

Vind et par PREGO Eyewear 15051-00 solbriller til en værdi af 899,-
Én heldig læser kan vinde et par lækre acetat solbriller fra PREGO, designet af Karen Simonsen og til en værdi af 899,-. Det er modellen, som I ser på billederne, og som jeg også har skrevet om her på bloggen for nyligt. I kan også se dem på PREGOs hjemmeside ved at klikke her. Stængerne er af metal og selve brillen har flotte detaljer for oven, som giver en ekstra wow-effekt ;)

For at deltage I konkurrencen, skal I være lidt aktive på Instagram ;) og være søde at gøre følgende:

  1. Følg mig på Instagram: @LiseVejnoe (direkte link her)
  2. Følg PREGO Eyewear på Instagram: @Pregoeyewear (direkte link her)
  3. Tag to venner konkurrencen på Instagram – direkte link til opslaget her
  4. Og husk gerne at kommentere her i indlægget, at du har deltaget. Klik på kommentarfeltet i toppen af dette indlæg.

Konkurrencen løber én uge, så jeg glæder mig til at finde en vinder lørdag den 16. juni. Good luck.
XO Lise

New in: Acetat solbriller fra Prego af Karen Simonsen

sponsoreret
pregosunnies2 (1) pregosunnies2 (2) pregosunnies2 (3) pregosunnies2 (4) pregosunnies2 (5) pregosunnies2 (6) pregosunnies2 (7)
PREGO Eyewear solbriller, 15051-00, 899,-

Hi darlings – har I nydt det smukke vejr i dag og ikke mindst grundlovsdagen? Jeg må nok indrømme, at jeg går ikke så meget op i grundlovsdagen – om end jeg synes det er markant vigtigere at fejre end alle vores latterlige kristne helligdage… Men uanset, så har jeg nydt en ekstra fridag til at træne og nå i bunds med lidt af “hjemmets gøremål”. Derudover, så har jeg nydt en af mine bedste veninders fantastiske selskab i Nordhavn, hvor vi sludrede over lidt rosé (okay, en flaske…) og masser af solskin.

Og apropos solskin babes, har I så fået købt jer et par ordentlige solbriller til alt det solskin, som vi bliver overøset med for tiden? Jeg er total afhængig af gode solbriller i og med at mine øjne er SÅ lysfølsomme! Så de løber i vand, hvis jeg ikke har fået mine solbriller med. Herudover, så ser jeg ingen grund til at fremme rynkeproduktionen omkring mine øjne ved at gå og knibe øjnene sammen, når jeg er udendørs.

Så solbriller skal der til! Og det gør mig bestemt ikke noget – solbriller er nemlig én af mine absolutte yndlings accessories – og store svagheder, hvis du spørger min bankrådgiver. Men pyt nu med det, for i dag skal det handle om skønne solbriller og endda til en meget rimelig pris, hvis du spørger mig :) De er fra danske PREGO og er designet af Karen Simonsen, som jeg personligt er ret pjattet med. Jeg synes, at de matcher de fleste outfits, og så knuselsker jeg bare formen og detaljerne på disse solbriller!

Og så sidder de bare skide godt! På metalstellene er næsepuderne udført i behagelig blød silikone, så de dels sidder fast og dels ikke sidder og trykker eller strammer. Herudover, er stængerne monteret med “stop- hængsel”, så enden af brillestangen ikke ridser brilleglasset, når brillen foldes sammen – smart right? Af skade bliver man jo klog, og præcis sidstnævnte formåede jeg selv at gøre med et par af mine Michael Kors solbriller, så de i dag er total ubrugeligt, grundt en stor rids midt på brillen… Flot Lise… Men altså ja, virkelig irriterende, så jeg synes det er total smart, at PREGO har denne “stop-hængsel”.

Hvis er faldet pladask for solbrillerne her (ligesom jeg), så kan du shoppe dem på PREGO’s hjemmeside til 899,- (direkte link her), hvor du også kan se hele Karen Simonsens kollektion for PREGO (klik her).

Rigtig god aften venner… 
XO Lise

New in: Plus Fine Goldenia Blouse

plusfineleo (6) plusfineleo (7) plusfineleo (1) plusfineleo (2) plusfineleo (3) plusfineleo (8) plusfineleo (4) plusfineleo (5)
Bluse: Plus Fine / Jeans: HB / Sandaletter: Graceland / Halskæde: Susanne Friis Bjørner CPH / Øreringe: Kranz & Ziegler / Solbriller: Michael Kors / Clutch: Ecco. 

Hi Darlings… Jeg havde lidt håbet på strandvejr i dag, men sådan blev det ikke helt. Vejret er lidt svært at vurdere lige for tiden, synes I ikke?

Der har været rigtig meget beauty på bloggen på det sidste, og selvom jeg elsker al personlig pleje, så har jeg nu glædet mig til at vise jer min nye bluse fra Plus Fine. Det er hurtigt blevet én af mine favoritter, og min go-to bluse, når jeg ikke ved, hvad jeg skal tage på… Billederne tog Simon af mig for nyligt, da vi cyklede en tur til Waterfront i Hellerup. Er der ikke smukt? Hvis I ikke har været der, så er det virkelig et besøg værd! Specielt her i sommermånederne, hvor I kan nyde Wulff & Konstalis lækre morgenmad udendørs.

Blusen er som sagt fra det danske brand Plus Fine, som I bl.a. finder på Østerbrogade, hvor de har en dejlig butik. Du kan også shoppe Plus Fine direkte på www.plusfine.dk til 349,- (nedsat fra 699,-) direkte link her. Den er vist samme model som min lyserøde Plus Fine bluse – måske kan I huske, at jeg skrev om den tilbage i starten af juni? (ellers kan I se indlægget ved at klikke her).

Jeansene er vildt gamle – og jeg tror faktisk slet ikke, at mærket findes mere. Så i stedet har jeg fundet nogle modeller, som minder om disse. I får en omgang links her:

Stiletterne er en gammel Graceland model fra Deichmann. Halskæden kender I vist? Det er min yndlings halskæde – og jeg bruger den hele tiden og igen. Den er fra Susanne Friis Bjørner, og kan desværre ikke købes mere. Øreringene er fra Kranz & Ziegler, de er sådan forholdsvis matte og absolut nogle af min yndlings! De koster 350,- pr. par og kan findes hos Kranz & Zieglers udvalgte forholder samt på www.k-z.dkdirekte link her. Solbrillerne er fra 2013 – jeg købte dem i Las Vegas, sidst jeg var der. De er fra Michael Kors og kan desværre ikke købes mere. Nå ja, og clutchen er lavet af Ecco Leather og ud fra en af deres skabeloner -måske kan I huske, at jeg lavede den til deres event i 2015? Det kan I læse om her.

Rigtig god onsdag til jer.
XO Lise

Sponsoreret
Indlægget indeholder affiliate links.

Skin om kap med solen! Gule sommerkjoler 2017

Skinomkapmedsolen
Nümph kjole – Everneed ørestikkerSabrina Paris skuldertaske – Adidas sneakers – Everneed øreringe – Dorothy Perkins maxikjole – Soaked In Luxury lakbælte – Polo Ralph Lauren taske – Birkenstock sandaler – Dige Designs øreringe – Marchesa kjole – La Perla trekants-bh – La Perla trusser – Ted Baker clutch – Evita pumps.

Simon og jeg skal til ret mange fine fester og skønne arrangementer denne sommer – desværre ingen bryllupper – men mange andre gode anledninger til at pynte sig. Og da jeg lige for tiden har en ting for gult (det må være længslen efter solstråler, tror I ikke?), så gik jeg for nyligt på jagt på det store internet efter smukke gule sommerkjoler. Men man kører bare hurtigt træt i at scrolle side op og side ned på halvtreds forskellige webshops, synes I ikke? Eller er det bare mig… Sådan har jeg det i hvert fald! Og derfor vil jeg gerne tippe jer om Katoni.dk i dag – de har nemlig en søgefunktion, som er virkelig smart for utålmodige sjæle som mig…

Katoni er en site, som samler produkter fra en helt masse webshops (og tilfældigvis nærmest alle mine yndlings webshops – heriblandt Zalando, Ellos og Stylepit) og derved tilbyder et kæmpe udvalg men også et kæmpe overblik, når du skal shoppe på nettet. Det var virkelig nemt for mig blot at klikke mig ind på Katoni.dk og indtaste ‘gul kjole’. Katoni fandt så 139 gule kjoler til mig fra flere forskellige webshops. På collagen ovenfor har jeg udvalgt mine tre favoritter… Hvilken én kan I bedst lide?
– Du kan også blot søge på gult tøj eller sågar søge på en bestemt trend, som du har forelsket dig i – f.eks. flæser, blomsterprint, blonder eller lignende. Derudover, kan du sortere din søgning efter lyst og behov – de har eksempelvis en funktion der hedder ’spar mest’ – men du kan også sortere efter e-mærket, gratis fragt, gratis retur m.m. Det er ret smart og enormt tidsbesparende!

Så jeg håber, at I kan bruge mit lille tip – og ikke mindst finder inspiration i collagen? Personligt, er jeg smask forelsket i den gule Marchesa kjole! …Jeg er dog lidt i tvivl om, om den måske er for meget til en 92 års fødselsdag? Oh well… 

Rigtig god lørdag! 
XO Lise 

Sponsoreret.