Samosaer af filodej med peberfrugt, tomat og feta

nyesamosa (1) (900x600) nyesamosa (2) (900x600) nyesamosa (3) (900x600) nyesamosa (4) (900x600) nyesamosa (5) (900x600) nyesamosa (6) (900x1350)

I 2016 udgav jeg én af mine absolut yndlings opskrifter her på bloggen. Jeg er særligt glad for denne spise om sommeren. Det er lækre samosaer, som gør sig bedst som finger food og som aller bedst nydes på altanen en varm sommeraften. Har man ikke en altan, kan en gård eller have også sagtens bruges :)

Opskriften fra 2016 er på samsoaer, lavet på fedtfattig, fin filodej og fyldt med en drønlækker kartoffel-feta-blanding – og det er den, som I også kan se på nogle af billederne her. Hvis du er nysgerrig på den lækre opskrift, så klik lige her.

Siden jeg lavede de små filodejspakker her for første gang, har jeg øvet mig i at lave dem pæne, det er ikke helt lykkedes endnu, men til gengæld er det lykkedes mig at lave alternative typer fyld til denne drønlækre spise – og de er altså rigtig udmærket, som sådan en slags tøm køleskabet, hvor du lige laver fyld af det du har… Rør evt. sammen med feta, uanset hvilke grøntsager, så går du altså ikke galt i byen.

Sidst jeg lavede dem, lavede jeg fyld af røde peberfrugter, tomater, feta og timian. Det var mega godt! Og så serverede jeg endda med hjemmelavet peberfrugtcreme til, det var også ret udmærket sammen. Opskriften på peberfrugtcremen finder du lige her.

Samosaer af filodej med peberfrugt, tomat og feta, 12 stk.:
1 løg
1 rød peberfrugt 
5 – 8 cherrytomater
75 g fetaost 
Timian
3 plader filodej 
Olivenolie 
Salt og peber 

  1. Start med at lave fyldet. Det gør du ved at skære peberfrugt, løg og cherrytomater ud i små tern.
  2. Vend så grøntsagerne sammen med en lækker, blød feta og pluk også timian i, som røres godt sammen med også.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Herefter skal du i gang med filodejspakkerne. Hver plade med filodej klippes i fire lige store stykker, så du i alt har 12 aflange stykker.
  5. Gem dejen i et fugtigt viskestykke, så den ikke bliver tør.
  6. Tag et stykke udklippet filodej og pensl det med olivenolie.
  7. Kom herefter cirka 2 spsk. fyld i nederste hjørne.
  8. Fold så venstre nederste hjørne hen over fyldet, til du rammer højre side af dejen. Fold herefter højre hjørne opad, så det bliver til en trekant. Fortsæt opad, så alle sider bliver lukkede. Gør det samme med resten af dej-stykkerne.
  9. Læg herefter de små filotrekanter på en bageplade med bagepapir og pensl med olivenolie + krydr med salt og peber.
  10. Bag filopakkerne i ovnen i 15 – 20 minutter, til de er sprøde. Hold øje med, at de ikke brænder på.
  11. Server med lidt dyppelse og pynt evt. med friskkværnet salt, peber og frisk persille.

Rigtig god aften venner. 
XO Lise

PS: Filodej kan købes i supermarkedet og opbevares på køl. Hvis du ikke bruger hele pakken, kan du sagtens fryse resten ned og gemme til en anden god gang…

Sommersalat med nye kartofler, rejer og grillede asparges

Opskriftrejer (1) (900x600) Opskriftrejer (2) (900x676) Opskriftrejer (4) (1350x900) Opskriftrejer (5) (1350x900) Opskriftrejer (6) (900x600) Opskriftrejer (7) (900x1350) Opskriftrejer (8) (900x600)

Kender I ikke det, at jeg har en af de der aftner, hvor jeg ikke gider i seng. Sådan har jeg det fra tid til anden, når jeg ikke er klar til, at weekenden skal slutte…. Men det er sjældent, at jeg har det sådan på en mandag. Jeg tror, at det er fordi, jeg har haft så god en dag! Simon og jeg har hygget og grinet – det er dejligt at være i gang med en ny uge, selvom vi begge savner vores kollegaer mere og mere og mere og mere! Efter dagens arbejdsdag strøg jeg op og handlede, og så fik jeg besøg af mine nye personlige træner! Og så havde jeg simpelthen den bedste, fedeste træningstime! Det var så nice! Så nu er jeg bare sprængfyldt med energi! Efter træning snakkede jeg med både min søster og min mor, og det har simpelthen været så hyggeligt! Det har bare været en dejlig aften – og jeg er ikke klar til, at den skal slutte!

…Derfor tænkte jeg, at i stedet for at gå i seng kunne jeg også blogge til jer :) Så i dag får I sådan en helt sen udgivelse af en opskrift, som I måske kan nyde i morgen stedet :)? Den kan i hvert fald varmt anbefales! Og er den perfekte sommersalat. …Og inden jeg går videre, så synes jeg det er vigtigt at sige, at opskriften er inspireret af denne lækre udgave fra Valdemarsro (link her).

Sommersalat med nye kartofler, rejer og grillede asparges, 2 pers.:
10 grønne asparges
300 g nye kartofler
½ hjertesalat
230 g rejer
1 avokado
2 – 3 forårsløg
1 håndfuld ærter

200 g flødeost – evt. med purløg eller andre krydderurter
Dild
Persille

  1. Start med at koge dine nye kartofler. Fyld en mindre gryde/en kasserolle med vand – du skal have nok vand til at dine nye kartofler lige præcis er dækket helt af vand. Lad vandet koge op, inden du smider dine nye kartofler i. Tilføj desuden masser af salt. Kog dem i 6 – 8 minutter, hæld vandet fra og lad stå og passe sig selv til at starte med.
  2. Tag så dine grønne asparges og grill dem på en grillpande. Hvis du ikke har en grillpande, så kan en almindelig pande også sagtens bruges.
  3. Skær hjertesalaten og forårsløgene i mindre stykker og skær også din avokado i skiver. Slut af med at skære dine grillede asparges i mindre skiver af omkring 3 cm hver.
  4. Herefter er du egentlig klar til at lave din salat – husk ærter og rejerne.. Jeg vil anbefale at halvere de kartofler, som er lidt store, inden du smider dem i salaten.
  5. Lad så din drønlækre flødeostecreme til salaten også! Det gør du blot ved at hakke dild og persille fint og røre det sammen med flødeosten. Husk at gemme nogle af krydderurterne til pynt til salaten også.
  6. Smid så teskefulde af flødeostecremen hist og her i salaten – og server evt. en lille ekstra skål til.
  7. Enjoy!

XO Lise