New in: Sisi Copenhagen Naja Amber Golden Necklace

reklame



Sisi Copenhagen Naja Amber Golden Necklace 350,- 

Kære skønne læsere. Nå, så nåede jeg det ikke engang søndag denne gang. Jeg kom hjem fra det jyske sent i går aftes, efter en weekend i det jyske. Jeg tog afsted i fredags og landede i Hjørring sent fredag aften, hvor jeg lige kunne nå at hygge med min mor og bror og se afslutningen af Vild med Dans, inden jeg kravlede under dynen. Lørdag skulle jeg nemlig tidligt op for at løbe Skagen Marathon med min familie – bevares, jeg løb ikke marathondistancen, men det var ret hårdt alligevel for to korte ben, der ikke just havde trænet op til det… Men pyt med det! Det gik godt, det var et dejligt løb og en virkelig god oplevelse, som altid! Det er jo efterhånden en tradition i min familie, at vi løber Skagen Marathon sammen – og det er faktisk ret lækkert, at lave noget aktivt sammen. Selvom det altid virker som en dårlig idé, når vi står i stiv kuling i Skagen den første weekend i oktober.

Nå, men nok om Skagen Marathon. Efter løbet og dejlig frokost hos min moster, hoppede jeg på toget til Aarhus for at fejre min skønne veninde Cecilie, som fyldte 30. Jeg var hoppet i en gammel sag fra Stine Goya, et par blå jeans og flaaaaade sko. Mine fødder, ben og særligt knæ var nemlig helt færdige efter løbeturen i Skagen. Så får at spize mit outfit lidt op, pyntede jeg med lidt ekstra smykker – bl.a. denne flotte halskæde fra Sisi Copenhagen.

Halskæden og vedhæng er i 22 karat forgyldt 925 sterlingsølv med en facetsleben gul topassten. Den er ret hurtigt blevet én af mine yndlings halskæder herhjemme. I kan finde den hos Sisicph.dk til 350,-.

Vi blogges ved venner. 
XO Lise

New in: Trollbeads armring med den fineste sten

img_4405 img_4403 img_4443 oppefra-5 oppefra-1 img_4421 img_4450
Trollbeads armring i sterling sølv til 700,– & ‘Rosenkvarts’-sten til 430,- (samt to stoppere/spacers i sølv til 135,- pr. stk.)

Kære læsere. Først og fremmest rigtig glædelig første december! Så er julen for alvor kommet (ikke sandt?). Jeg har ikke fået pyntet op endnu her i lejligheden – det er lidt trist, synes jeg. Men jeg har jo haft travlt – bl.a. med at nyde godt selskab i både Aalborg og Paris. Paris var simpelthen så fantastisk, og jeg glæder mig bare sådan til at fortælle jer om min tur – men det er planlagt til på mandag… Så sørg for at læse med der :)

For nu er jeg tilbage på min pind her på Østerbro. Jeg har fået mig et nyt armbånd, som jeg har glædet mig til at fortælle jer om – dels fordi jeg synes, at det er så smukt, men også fordi jeg synes, at det er ret cool, at brandet formår at være tro mod deres historie og start – og alligevel følge med tidens trends og tendenser.

Armbåndet ovenfor er fra den danske smykkevirksomhed Trollbeads. Trollbeads var oprindeligt en dansk familievirksomhed, som siden 1976 har fremstillet smukke sølvkugler til halskæder og armbånd. I takt og overensstemmelse med deres kunders ønsker har familiens smykkedesigns udviklet sig og består i dag af en mangfoldig samling af forskellige kugler, påhæng, armbånd og kæder (og meget mere!). Siden 2000 har flere gæstedesignere desuden bidraget til Trollbeads’ kollektioner – og det har gjort, at de konstant har fornyet sig og dermed formået at følge med tiden. Flere af jer kære læsere husker sikkert, ligesom mig, at troldekuglerne havde sin storhedstid for flere år siden. Siden er de egentlig gået lidt i glemmebogen – for mig i hvert fald. Men det var et glædeligt gensyn, da jeg for nyligt blev præsenteret for dem igen. Deres nye kollektioner indeholder simpelthen så mange flotte smykker, så jeg kunne bare købe mig fattig.
– Specielt er jeg vild med de smarte armringe fra Trollbeads – som I også kan se, at jeg har fået mig én af ovenfor. Dels synes jeg, at de giver et nyt og moderne udtryk til troldekuglerne og dels synes jeg, at de er (eller kan være) ret rå – ligesom min twistede, sølv armring ovenfor. Den er i sterling sølv og koster 700,- (direkte link her). Tag evt. et kig på Trollbeads hjemmeside www.trollbeads.com, hvor I kan se flere flotte armringe – f.eks. de smukke armringe i kobber, som virkelig også er enormt fine!
– Kuglen eller stenen er af designer Lise Aagaard og giver mit armbånd et perfekt mix mellem det meget feminine og det rå fra den twistede armring. Det passer mig enormt godt. Den koster 430,- og kan købes på Trollbeads hjemmeside samt hos udvalgte smykkeforhandlere.

Jeg håber, at dette var et lige så glædelig gensyn med troldekugler for jer, som det har været for mig. Jeg er SÅ vild med mit nye armbånd/armring. Og det er jo virkelig en god personlig julegave i og med, at du kan mixe og matche smykkerne præcis som det passer dig, eller dem du holder af.

Rigtig god aften skønne læsere. 
XO Lise 

Sponsoreret.