New in: By Mickleit Tassel øreringe til nytårsfesten

sponsny

By Mickleit Tassel øreringe no. 634 150,- (nedsat fra 300,-) 

Kære søde læsere, jeg skylder jer en undskyldning! Forleden, da lovede jeg her på bloggen, at I skulle få tre dage med glimtende makeup og tips til dette. Det var virkelig også intentionen. Men tiden løber fra mig gang på gang – specielt i disse travle juledage. Simon og jeg er fortsat i det jyske – og vi kører virkelig en rigtig tour de Jylland disse dage. Vi nyder at se både venner og familie, om end vi ikke kan nå halvdelen af det (og dem!), som vi gerne ville. Kender I det? …Uanset, så nåede jeg simpelthen ikke på bloggen hverken i går eller dagen før – og derfor må I undvære tipsene om en glimtende makeup til en anden god gang. Mon ikke at der kommer masser af anledninger i 2019?

Apropos 2019, så er jeg virkelig ved at glæde mig til nytårsaften! Jeg glæder mig til at pynte mig, spise god mad og nyde rigtig godt selskab! Jeg skal bl.a. pynte mig med disse enormt flotte og helt perfekte nytårsøreringe fra danske By Mickleit! De er i glaskrystaller og changere perfekt mellem sort og en mørk blå nuance – perfekt til nytår, ikke sandt :)?

Jeg vil glæde mig til at vise jer hele mit nytårsoutfit i morgen! Men for nu vil jeg blot vise jer de flotte øreringe (på en lidt mere vissen eukalyptusgren, end jeg lige havde regnet med). De er pt. nedsat på By Mickleits egen hjemmeside fra 300,- til 150,- (direkte link liige her).

OG! Så skal I selvfølgelig ikke snydes for vinderen af den sidste advents give away. I den seneste uge har jeg haft fornøjelsen af at udlodde et gavekort af 500,- til Chanti.dk – min absolut yndlings smykkeshop på nettet! Tusind tak til alle jer der har deltaget – både her på bloggen og på Instagram. Den heldige vinder af gavekortet er @christianoerslev. Vinderen får direkte besked.

Til jer der ikke vandt, så hæng endelig ikke helt med næbet endnu. 2019 byder nemlig også på masser af give aways – og den første, den har jeg allerede planlagt til jer.

Rigtig god søndag. 
XO Lise