Yndlings natmaske ever! Shiseido Waso Beauty Sleeping Mask

reklameaffilinksnyny

Shiseido Waso Beauty Sleeping Mask, 80 ml, 319,96 DKK (nedsat fra 399,95) hos Matas

Hej venner. Kunne I læse, at jeg var pladask stiv i går, da jeg skrev mit blogindlæg? Det håber jeg ikke. Og undskyld på bagkant. Det er sgu nok meget godt, at jeg trods alt skal arbejde, selvom jeg går hjemme i husarrest de næste fjorten dages tid, ellers kunne det godt være, at det var blevet fjorten hårde dage for min lever ;) Hvordan håndterer I corona-situationen?

Shiseido Waso Beauty Sleeping Mask 
Nå, men altså nok om corona og leverskader, og mere om helt fantastiske hudplejeprodukter! For det er lige præcis hvad den her natmaske fra Shiseido er! Det hedder en natmaske, men personligt bruger jeg den pt. bare som natcreme – hver evig eneste aften. Og det har min hud virkelig takket mig for! Som jeg tidligere nævnte for jer, så er min hud simpelthen så tør og irriteret for tiden; det både kolde og omskiftelige vejr gør, at min hud skriger på fugt lige for tiden…

Nu har jeg efterhånden brugt Shiseidos Waso natmaske i tre – fire uger, og jeg må bare sige, at min hud har været både synligt og mærkbar forbedret af den. Den skulle den så også gerne, for helt billig er Shiseidos smukke produkter jo ikke ;) Heldigvis, er de pengene værd! I hvert fald hvis du spørger mig…

Denne natmaske lover at give huden et intensivt skud af fugt, samtidigt med at den genopretter både glød og hudens overall helbred. Den indeholder yuzu frø – yuzu er en japansk citrusfrugt, der bidrager til hudens egen produktion af hyaluron og fugt. Ligeledes indeholder den plankton, ginseng, gulerod og safron-olie, som alt sammen bidrager til at give huden en smuk glød. Og sidst men ikke mindst, så er der også ekstrakt af pæoner i, som hjælper med at give huden en mere ensartet tone.

…Det er alle sammen ingredienser, som jeg umiddelbart synes lyder ret spændende! Og ikke nogle, som jeg ofte støder på i skønhedsprodukter!

Og min konklusion må jo bare være, at det virker! Den er virkelig god og gør uden tvivl noget godt for min huds fugtbalance. Derfor ender jeg på fire ud af fem stjerner. Og PS: Den er velegnet til alle hudtyper.

XO Lise 

Xellence SOS Power Cream – førstehjælp til tør hud

reklame

Xellence SOS Power Cream, 50 ml, 279,30 DKK (nedsat fra 399,-) hos Nordbrands.dk

Kære søde læsere. Jeg håber, at I har haft en dejlig start på ugen? Det har jeg! I går var jeg på The Market Italian, og det var bestemt besøget værd! Deres drønlækre mad, gode drinks og skønne service kan varmt anbefales.

…Det samme kan danske Xellences SOS Power Cream! Min hud har været uretfærdig tør i den seneste måneds tid. Heldigvis, spottede jeg Xellence cremen i mit skab – den har ikke helt fået bugt med en tørre hud, men den har tydeligt forbedret min huds irriterede tilstand og det er fandeme en god start!

Xellence Skincare er et dansk mærke, der lover at lave produkter baseret på de bedste ingredienser fra naturen, som alle er dokumenterede effektive, kvalitetstestede og undersøgt for urenheder og allergifremkaldende stoffer. Alle Xellences produkter er sikkerhedsvurderet af toksikologer.

Denne creme er 100 % vegansk og indeholder provitamin B5, allantoin, højt indhold af aloe vera og ekstra af morgenfrue. Nogle af jer husker muligvis, at jeg tidligere har skrevet om allantoin her på bloggen: Allantoin findes naturligt i roden fra lægeplanten Symphytum officinalis (Kulsukker) og virker lindrende på huden samt fremmer den naturlige celledeling. Ligeledes virker aloe vera helende og berolighende, mens morgenfrue virker antibakterielt, lindrende og beroligende. Helt overordnet lover cremen at styrke hudens beskyttelsesbarriere, genskaber fugtbalancen og minder risikoen for ar.

Jeg har brugt den i hele ansigtet – både nat og dag – oven på serum. Den har virket fugtgivende på min tørre hud og har i aller højeste grad også modvirket irritationen, så jeg er ret godt tilfreds. Derfor får den fire ud af fem stjerner. 

XO Lise

 

Sunday treat: The Body Shop Hemp Body Butter M/K

sponsny1

The Body Shop Hemp Body Butter, 200 ml, 165,-

Hej og godaften venner. Shit, en lækker søndag! Simon og jeg har nydt solen på Vesterbro i dag – og nydt vores nye lejlighed! Som vi langt fra er på plads i endnu, men hundred procent stadig er helt pjattet med! Det var 24 dejlige timer i Langå, som vi havde os denne weekend, men jeg er virkelig også glad for at vi tog toget hjem til København i går aftes, så vi havde søndagen i dag i København. Vi har sgu bare trængt til at få vasket tøj og bare sove længe i vores egen seng. Er der nogle af jer, der kender det?

Jeg holder jo sådan af at bruge mine søndage på at tage mig lidt ekstra af min krop – og bruge tid på de ting, der ikke er tid til på en travl hverdag. Det tæller en god tur på løbebåndet, hårkur, scrub, ansigtsmaske, selvbruner og en lækker creme til hele kroppen. Det er sjældent, at jeg når det hele – men jeg vil gerne prioritere minimum et par stykker hver søndag. Så i dag skal det handle om én af The Body Shops lækre body butters – deres ekstra tykke, ekstra lækre creme til kroppen. Navnet er en reference til cremens konsistens, der ærlig talt føles lidt som smør.

Denne version skal bare lige have en varm anbefaling med på vejen igen. Ikke fordi er hverken bedre eller dårligere end de andre body butters fra The Body Shop. Jeg synes, at de alle er viildt lækre i deres konsistens og efterlader min hud pænere og velfugtet – om end jeg ikke er vild med alle de markante dufte, så er de blandt mine absolutte yndlings cremer. Denne body butter er lavet med hamp som én af hovedingredienserne – eller hampolie, faktisk. Det er The Body Shops egen Community Trade-hamp, som faktisk er den samme art som bruges til at fremstille det euforiserende stof cannabis. Men det er naturligvis ikke den psykoaktive variant, som bruges til at fremstille The Body Shops’ skønhedsfremmende, fugtgivende olie. Olien er specielt velegnet til særligt tør hud og lover at genoprette hudens egen fugtbalance i 24 timer af gangen.

Jeg synes den er ret lækker sådan helt overordnet – men grunden til, at jeg synes den skal have en anbefaling med på vejen i dag, og grunden til at I skal høre om den venner, er egentlig grundet duften. Den har selvfølgelig en duft af hamp, men den er mild og frisk og egner sig derfor ret fint både mænd og kvinder. Simon bruger egentlig ikke ret meget body lotion eller -creme herhjemme, men han efterspørger det alligevel engang imellem – og så er det jo meget rart at have en, som både han og jeg kan bruge ;) Btw, den er også ret god efter en hel dag i solen.

I finder den i The Body Butters butikker og online til 165,- for en stor krukke til 165,-. 

XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden på billederne er Boozt Magazine

Weleda Skin Food – et kultprodukt!

sponsoreretaffiliatelinks
weleda (1) weleda (6) weleda (5) weleda (4) weleda (3) weleda (2)
Weleda Skin Food, 30 ml, 75,- hos Matas

Kæreste læsere, hej og godaften. I mange år har jeg svoret til Vaselines petroleum jelly, som mit foretrukne go-to produkt ved alt fra tørre løber, tørre hænder og tør hud til sår og rifter. Og jeg mener da også fortsat; at hvis du vil have et produkt, som skal hjælpe dig med at hele dine sår hurtigt og pæneste muligt samt mindske dannelsen af arvæv, så er Vaselines jelly fortsat det bedste, men det får skarpt konkurrence af Weledas kultprodukt: Skin Food.

Den lille grønne tube er efterhånden blevet min tro følgesvend i disse kolde måneder, hvor hud, læber og hænder er særligt udsat. Som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, så har jeg desværre ret tør hud i ansigtet. Og i de kolde vintermåneder viser det sig særligt som udtørrede pletter i mit ansigt. I år har det sat sig på mine tindinger – hvilket ikke er så klædeligt! Altså helt ærligt, hvis man ikke vidste bedre, ville man jo tro jeg havde fået elektrochok, som i de gode gamle dage, mod hysteria eller noget andet umanerlig dumt! Det er dog bare tør hud, lad mig lige understrege det! Og jeg oplever det ikke kun ved tindingerne, men også på næsen – hvilket virkelig gør det svært at lægge en flot foundation om morgenen… ÅH! The struggle is real, venner. Heldigvis, har jeg min lille grønne ven fra Weleda. Jeg smører den på om aftnen på mine mest udsatte områder – og væk er hudproblemerne, uden konsekvenser som f.eks. uren hud…

I tænker nok “Jamen hvad pokker er det så for en lille vidunder creme med så skønt et navn?”. Let me tell you! Den er fra det økologiske hudplejebrand Weleda, og hedder “Skin Food“. Weleda beskriver den selv som: “Den ultimative, naturlige fugtighedscreme til tør, ru hud, alle vegne” – hvilket vil sige (og jeg taler af erfaring), at den også er rigtig god til tørre, sprukne hæle. Den har eksisteret siden 1926, og er i sandhed en smutvej til lækker, blød hud. Jeg bruger den i ansigtet, på diverse tørre pletter, på fødder og på hænder – ja, endda i hårspidserne fra tid til anden. Den indeholder lækre, økologiske ingredienser, som f.eks. ekstrakter af mild stedmorblomst, morgenfrue og kamille og bivoks. Hos Weleda lover de, at den øger hudens hydrering, fasthed, glathed og celleregeneration betydeligt. Den er dermatologisk testet og  uden syntetiske dufte, farvestoffer, konserveringsmidler eller råmaterialer fra mineralolier.

Og hvad synes jeg så? Hvis I ikke allerede har gættet det, så synes jeg, at den er ret fantastisk! Og derfor får Weledas Skin Food fire ud af fem stjerner af mig. Den eneste grund til at den sidste stjerne udebliver, er fordi jeg synes cremen er for tyk til at bruge som en ansigtscreme, hvilket jeg ellers synes, at Weleda lægger op til. Men alt i alt en fantastisk creme til adskillige formål – og til en god pris! Weleda forhandles bl.a. hos Matas.

Det var alt fra mig for i aften. Kan I have det dejligt.
XO Lise