Mat pudder fra The Body Shop med antibakteriel Tea Tree Oil

reklame

The Body Shop Matte Clay Powder – 015 Kyoto Blossom 85,-

Kære søde læsere. Jeg kan godt lide, når makeup kan lidt ekstra – og derfor skal I også høre om mit seneste makeup-crush her til aften. Det er The Body Shops’ Matte Clay Powder – en let pudder, der dækker flot uden at efterlade dit og mit ansigt med en uflatterende maske.

Foruden at give et flot resultat (både oven på foundation og for sig), så er denne pudders formel 100 % vegansk og indeholder tea tree oil. Tea tree oil har jeg skrevet om tidligere her på bloggen (tilbage i 2017 – find indlægget her). Tea tree oil er en naturlig ingrediens, som har været brugt i mange år af Australiens Aboriginals. I dag er den hovedsageligt kendt for sin antibakterielle effekt – og netop derfor er den særligt god til produkter, der skal være på huden i flere timer. Den antibakterielle effekt i denne pudder modvirker urenheder og samtidigt lader den lette formel huden ånde.

Særligt for The Body Shops’ tea tree oil er, at det er dét, som The Bodyshop selv kalder Community Trade tetræolie. Det kommer fra Kenya Organic Oil Farmers Association (KOOFA), et kooperativ af over 550 små, økologiske landmænd omkring Mount Kenya National Park. De producerer blad-æterisk olie, fremstillet af håndhøstede blade, der er dampdestillerede til en rensende æterisk olie af ekstraordinær kvalitet.

Jeg er vild med, at formlen er vegansk, jeg er vild med ansvarsbevidstheden omkring hvilken tea tree oil, producenten har valgt at bruge, jeg er vild med at den er økologisk og så er jeg selvfølgelig også vild med at den er antibakteriel! Og så synes jeg også, at den efterlader et flot og naturligt resultat. Derfor får The Body Shops’ Matte Clay Powder fire ud af fem stjerner af mig. Den eneste grund til, at jeg ikke giver denne skønne pudder fem stjerner er, at jeg synes holdbarhedeslængden kunne være lidt længere.

Find den i din lokale The Body Shop butik eller på Thebodyshop.com/da-dk. Den koster kun 85,- !

XO Lise 

Forlæng sommer looket // Maria Nila Ocean Spray

reklameaffilinksnyny

Maria Nila Ocean Spray, 150 ml, 161,- hos Med24.dk (nedsat fra 189,-)

Hej venner. Så er jeg tilbage på arbejde igen efter en dejlig weekend i det nordjyske. Men uanset arbejde og august, så er jeg simpelthen ikke klar til at slippe sommeren endnu. Jeg vil stadig spise is, drikke rosé og sidde ude og spise – og jeg vil også gerne danse lidt mere i lyse sommernætter. Så jeg satser på solskin laaaang tid endnu – og gør alt hvad jeg selv kan for at forlænge sommeren (bl.a. ved at forlange både is og rosé! Og helst hver dag! Hvis jeg da kan slippe afsted med det)… Herudover, så forsøger jeg at være flittig med selvbruneren, så man ikke opdager min manglende sommerglød og brat kommer til at tænke på efterår! Det ville simpelthen være SÅ væmmeligt. Herudover, så dyrker jeg mine saltvandssprays herhjemme ret meget! Og særligt denne blå sag fra svenske Maria Nila er jeg blevet glad for!

Den hedder Ocean Spray, og egentlig var det Simon, der først kastede sin kærlighed på den herhjemme i reolen. Han er ret glad for den – og det er jeg egentlig også. I mit hår laver den ret flotte (og egentlig også ret tydelige) naturlige krøller/bølger. I Simons hår tilføjer den vidst bare lidt fylde og bevægelighed – men det er han også glad ved ;).

Jeg bruger den helst i vådt hår, som jeg efterfølgende føntørrer, for mest muligt volumen – men for ekstra meget krøl vil jeg anbefale at droppe føntørren og lade håret lufttørre. Du kan også nøjes med at bruge den som en slags volumen- og teksturspray; i så fald friserer du bare krøllerne ud efter føntørringen.

Foruden salt og vand, består sprayen også af ekstrakt af solsikkefrø (for styrke og volumen) og desværre også en smule parfume (hvilket jeg personligt synes er ærgerligt). Heldigvis, er produktet også vegansk certificeret samt cruelty free. Og derfor ender jeg på tre ud af fem stjerner til Maria Nilas Ocean Spray. Find den hos din professionelle frisør.

XO Lise

Sunday treat: Mørk og naturlig selvbruner fra St. Tropez

reklameaffilinksnyny
St. Tropez Tan Remover Mousse, 200 ml, 244,95 DKK hos Matas & St. Tropez Extra Dark Bronzing Mousse, 200 ml, 439,95 DKK.

Hej og godaften skønneste læsere. Åh, så banker en ny arbejdsdag for alvor på døren og jeg prøver lige så stille at tage mig sammen til at gå i seng herhjemme, så jeg er klar og veloplagt til i morgen… Men kender I ikke det der, at man bare ikke kan lade vær’ med at trække tiden? Anyhow, så føler jeg mig faktisk klar til i morgen – og jeg glæder mig nok også i virkeligheden til at komme tilbage på arbejdet. I dag slæbte jeg min feriebrune popo op i fitness, jeg tog selvbruner på og jeg ordnede negle; I am ready for tomorrow! 

Og apropos selvbruner, så er det dét, som dette Sunday treat-indlæg skal handle om. Jeg er nemlig ikke blevet heeelt så solskinsbrun, som jeg havde håbet her henover sommeren. Men jeg må nok også indrømme; at jeg dyrker ikke solen så meget. Jeg er ikke ret god til at holde varmen ud og søger gerne skygge. SÅ jeg må snyde mig til den der lækre solbrune farve – og det gør jeg også gerne.

Senest har jeg testet endnu et lækkert selvbruner produkter fra St. Tropez, som virkelig er ét af de allerbedste selvbruner-brands på markedet, hvis du spørger mig; og særligt denne Extra Dark Bronzing Mousse har jeg været glad for! Som navnet også afslører; så giver den en ret mørk farve – men den er naturlig og flot (og ikke orange!), så det gør faktisk ikke noget, at den er ret mørk – heller ikke til en lyshåret type som mig…

Det er en vegansk mousse og i og med at den er ret mørk, er det en rigtig god idé at påføre den med plastikhandske eller stofhandske (I ved de der luffe-lignende nogle). Jeg har brugt begge dele – og begge dele fungerer fint med dette produkt. Når moussen kommer ud er den ret mørk og næsten grøn – og det er positivt! Den grønne tone nedtoner nemlig de rødlige farvepigmenter og dermed den orange farve. Herudover, er den nem at smøre ud og klistrer ikke. Jeg påfører den om aftnen, lader den virke mens jeg sover og skyller overskydende farve og lugt af næste morgen. Sørg for at bruge creme/lotion næste morgen, da DHA’en godt kan udtørre huden lidt.

Lugter den af selvbruner? Ja selvfølgelig, der er jo DHA i! Men den lugter ikke grimt.

Jeg er desværre flere gange kommet til at give mig selv et ret ærgerligt resultat omkring håndledende og på hænderne. Skulle du også opleve det, så har St. Tropez lavet et nyt og smart produkt til dine og mine “selvbruner-fejl”. Det hedder St. Tropez Tan Remover og skal virke i fem – ti minutter, herefter skyller du af og farven mindskes. Smart ikke?

Find alle St. Tropez produkter hos Matas. 

XO Lise

PS: Den flotte bog på billederne er ‘Bryllup’ af Emily Salomon m.fl.

APOT.CARE Own your glow – 3 step renserutine

apotcareccleanser (1) (900x600) apotcareccleanser (2) (900x675) apotcareccleanser (3) (900x675) apotcareccleanser (4) (900x600) apotcareccleanser (5) (900x675) apotcareccleanser (6) (900x600) apotcareccleanser (7) (900x584) apotcareccleanser (8) (900x675) apotcareccleanser (9) (900x560) apotcareccleanser (10) (900x600)

Kære søde læsere. Simon og jeg er tilbage i København efter en dejlig uge i det nordjyske med høj sol og masser af saltvand! Vi har tilbragt ugen i mine forældres sommerhus i Tversted, hvor der er kort til vesterhavet, is og frisk fisk… Og ikke mindst godt selskab! Det har været skønt! Og den danske sommer har heldigvis vist sig fra sin bedste side, så vi har for alvor nydt det. Men det er nu også godt at være tilbage på Vesterbro, som efterhånden føles som vores hjem – trods fem år på Østerbro.

Da vi ankom til København i går aftes, smuttede vi forbi Hooked på Vesterbro og spiste drønlækker mad, inden vi dappede hjem i lejligheden. I dag har jeg smidt en ordentlig omgang hjemmelavet lasagne i ovnen og sidder pt. i køkkenet med et koldt glas hvidvin og venter på at lasagnen er færdig. Kender I ikke det, at man kan få sådan et enormt behov for at lave hjemmelavet mad i sit eget køkken engang imellem? Sådan havde jeg det lige i dag.

Billederne af dagens emne er taget i sommerhuset i Tversted. De er af mine absolutte foretrukne renserutine i øjeblikket. En rutine, som jeg er kommet lidt sent i gang med, men som jeg pt. er fuldstændig blown away over! Og derfor skal I også høre om den i dag! Jeg har desværre ikke kunnet finde et direkte link til en dansk forhandler på sættet her, så I må et smut til AnaBé i Vedbæk, hvor jeg ved, at rensesættet findes – og ellers forhandles franske Apot.care hos Magasin, Greenskin og A’Poke m.fl. Alternativt, har jeg fundet én enkelt australsk webshop, der sælger det, men det er jo ikke just optimalt.. Sorry… 

Sættet er fra Apot.care, som var blandt de brands jeg arbejdede med, da jeg sad som PR- og Marketing Manager hos distributionsselskabet Brands of Beauty. Derfor er produkterne da også en gave fra min tidligere arbejdsgiver, men ikke sponsoreret eller reklame…

Apot.care er som sagt fransk, herudover er alle produkterne certificeret cruelty free (ikke testet på dyr), veganske, dermatologisk testet og oftalmologisk testet også! Det er generelt for alle produkterne fra franske Apot.care at de er rene, milde, lækre og effektive. Jeg har prøvet lidt forskelligt fra brandet – og jeg må simpelthen bare lægge mit fladt ned: De er alle ret fantastiske!

Sættet som det skal handle om i dag er en del af brandets Glow serie, som er baseret på et effektivt AHA-kompleks, der renser og fornyer huden, hvilket efterlader den let peelet og med en sund glød. Sættet er inspireret af K-beauty og dermed koreanske renserutiner og er et tre-trins program.

Det første produkt er en micellar water, der renser ansigtet mildt for snavs og makeup. Du bruger det blot på en tør hud på en vatrondelle uden vand. Hvis du er lidt i tvivl om hvorfor, så læs mig tidligere blogindlæg om micellar her.

Herefter bruger du det andet produkt i tre-trins programmet, som er en eksfolierende skum, der skal sidde på huden i 30 sekunder. Den påføres blot med fingrene. Den fjerner døde hudceller og andre urenheder hurtigt og effektivt. Efter 30 sekunder skal du vaske godt efter med vand.

Hele rutinen sluttes af med en toner, der genopfrisker huden og virker let udglattende. Den skulle endda bidrage til mindre synlige porer og blødere hud.

Efter en måneds tid med renseprodukterne fra Apot.care er jeg endt på fire ud af fem stjerner. Det er virkelig nogle gode produkter, der efterlader min hud så flot. Men med eksfolierende og let peelende produkter som disse, så renses huden også for mange af dens naturlige fedtstoffer, så den efterlades enormt tør. Sørg derfor for at give den masser af fugt efter brug – og overvej om du i perioder skal holde pauser fra denne rutine, hvis den er liige hård nok for din hud – det er et spørgsmål om hudtype ;) Jeg synes, at den efterlader min hud markant smukkere, flot renset og også med den der skønne, naturlige glød… Desværre, formår produkterne ikke at mindske synlige porer i mit ansigt – men alt andet gør de ret godt!

Find Apot.care hos AnaBé i Vedbæk eller ved andre danske forhandlere som Magasin, A’Poke og Greenskin.
XO Lise

Vegansk hårpleje med masser af fylde fra danske Id Hair

sponsny1

Id Hair Elements Volume Shampoo, 300 ml, 165,- hos Beautycos.dk & Elements Volume Conditioner, 300 ml, 165,- hos Beautycos.dk.

Hello darlings. Klokken er vist lige ved at være så mange, at man også kan skrive godaften. Har I haft en dejlig? I dag er min første “rigtige” feriedag og den er egentlig blevet brugt mere praktisk, end jeg kunne tænke mig. Men sådan er det jo bare nogle gange. Til gengæld kan jeg glæde mig over, at trods en mindre fodskade, så er jeg endelig tilbage på løbebåndet og det er altså skønt!

I dag skal det heldigvis slet ikke handle om motion og løb, men til gengæld og stort hår – eller ønsket om samme… Jeg har nemlig testet danske Id Hairs Elements Xclusive Volume Shampoo og balsam. Elements Xclusive serierne er alle veganske (det synes jeg simpelthen er så fedt), fri for sulfater og gluten.

Jeg er jo altid på jagt efter den nemme løsning til stort og voluminøst hår, så en volume-serie fra danske Id Hair var lige noget for mig! De af jer, der læser fast med på bloggen, husker helt sikkert; at jeg flere gange har rost Id Hairs professionelle produkter til skyerne! Jeg synes virkelig de er gode – specielt til sådan en som mig, der også skal tage hensyn til en sart hovedbund… Volume-serien fra Id Hairs Elements Xclusive er ingen undtagelse! Den fortjener også ros.

Både shampoo og balsam giver håret et let løft, uden at dit hår ligner en stor hjelm, der ufrivilligt er blevet placeret på dit hoved. Den hemmelige ingrediens er ferskenblomst-ekstrakt, der hjælper med at holde håret sundt og fyldigt – og i balsammen er der yderligere tilsat sheasmør for ekstra fugt og glans. Hav dog for øje, at dette ikke er en fugtgivende serie – og er du vant til at bruge det, så vil du opleve, at dit hår er mere tørt, end det plejer… Eller det var i hvert fald min oplevelse. Men dertil skal det understreges, at det er heller ikke formålet med produkterne her – formålet er volumen og fylde og det får du.

Jeg ender på fire ud af fem stjerner til Id Hairs volume shampoo og balsam. Den giver flot og naturlig fylde uden at udtørre eller irriterer hovedbunden – og så er man jo bare nødt til at elske en vegansk formel! Find Id Hair hos din professionelle frisør :)

XO Lise

Maria Nila tørshampoo til travle dage

sponsny1
Maria Nila Invisidry Shampoo, 250 ml, 189,- hos Magasin

Hej og godaften søde læsere – og velkommen tilbage. Pyh, jeg synes jeg løber stærkt for tiden for at nå det hele – både på job og når jeg har fri…. Det betyder bl.a. at jeg ikke helt kommer i seng til den tid, som jeg gerne vil lige for tiden (jeg er jo blevet så gammel, at jeg gerne vil ligge i min seng inden 22) – og derfor er jeg også fuldstændig bombet hver morgen, når jeg står op… I hvert fald lige for tiden.

…En god tørshampoo er derfor ret kærkommen – så kan jeg nemlig sove en halv time længere nogle morgener… Og nogle morgener er en halv time bare guld værd!

Maria Nila Invisidry Shampoo
Jeg har tidligere skrevet om svenske Maria Nilas hårprodukter her på bloggen – og jeg må jo ærligt indrømme; at jeg er ret vild med dem! Produkterne er gode og af høj kvalitet – hvilket selvfølgelig er alfa omega! Herudover, er de yndige at se på og så ligger der virkelig nogle gode tanker bag produkterne. Som I sikkert har kunnet fornemme gennem længere tid og særligt for nyligt, da jeg skrev mit lange Goodiebox-indlæg, så betyder dét, at virksomheder tagerderes medansvar for miljøet alvorligt, rigtig meget for mig.

Maria Nilas produkter er både veganske, bæredygtige og 100 % cruelty free! Produktionen er både bæredygtig og klimavenlig – og finder sted i Sverige. Jeg kender desværre ikke til deres politik omkring transport og distribution, men jeg lover at undersøge det til næste indlæg om Maria Nilas produkter, som også er lige om hjørnet…

Men alt i alt er Maria Nila meget længere i deres bæredygtige tankegang og medansvar end de fleste skønhedsprodukter – og derfor bruger jeg også denne tørshampoo med god samvittighed.

Herudover, så er den bare skide god! Som navnet også antyder, så er den forholdsvis usynlig og efterlader ikke dit hår kridhvidt efter brug – om end jeg stadig anbefaler, at du føntørrer din tørshampoo ind i dit hår for et naturligt resultat og mere fylde. …Og denne tørshampoo giver da også fin fylde og struktur til håret. Den føles desuden heller ikke ubehagelig på fingrene, når du rører ved dit hår efter brug (det gør nogle tørshampooer altså…). Jeg ender på fire ud af fem stjerner – og næsten fem – til Maria Nilas Invisidry Shampoo. Den eneste grund til, at jeg ikke ender på fem ud af fem er fordi, at den bedste tørshampoo jeg fortsat har prøvettil dato er fra TONI&GUY – og den slår den altså ikke… Men den er fandeme et godt alternativ.

XO Lise 

Sunday treat: NAE – både økologisk og vegansk

sponsny1

NAE Idratazione Fugtgivende Flydende Håndsæbe, 300 ml, 49,- hos Nemlig.com & NAE Idratazione Fugtgivende Deodorant, 50 ml, 79,-  hos Apoteket.se

Kære søde læsere. Mens jeg sidder her i toget med lidt kvalme, lidt hovedpine og har det alt for varmt, så tænkte jeg, at jeg også lige kunne smutte forbi og sige hej til jer. Simon og jeg har tilbragt weekenden ved Mariager fjord, hvor vi har været til det smukkeste bryllup hos to gode venner. Det var et skønt bryllup og en skøn fest, så jeg her lidt ramt i dag… Og i et varmt tog så er det altså lidt hårdt…

Så lad os ikke bruge så meget mere tid på det. Jeg lover, at vise jer billeder fra mit bryllupsgæsts-outfit snart, men i dag skal det handle om noget andet.

Om søndagen holder jeg jo af at tippe jer om produkter, som man kan forkæle sig selv lidt ekstra med – og derfor vil jeg gerne fortælle jer om NAE’s fugtgivende, velduftende håndsæbe: Idratazione.

Kender I NAE? Det står for Naturale Antica Erboristeria og er et økologisk skønhedsbrand til kroppen med oprindelse i italiensk urtekendskab (bl.a. fra naturmedicin). Produkterne fra NAE består alle af minimum 97% ingredienser af naturlig oprindelse og derfor er de også alle certificeret vegansk. Det er virkelig fedt, synes jeg.

Jeg er bestemt ikke hysterisk omkring hverken veganske produkter eller økologi, men det er noget som jeg forsøger at købe ind på  – i det omfang der er muligt for Simon og jeg i vores hverdag. Og det er også derfor jeg så gerne vil tippe jer om den flotte, vegansk håndsæbe fra brandet i dag – den koster kun 49,- og vil helt sikkert pynte ved håndvasken, samtidigt med at du får lidt point på den miljøvenlige konto… What’s not to like?

Den er med økologisk figen- og hibiscusekstrakt og består faktisk af 98 % ingredienser af naturlig oprindelse. I kan bl.a. finde NAE på Nemlig.com.

Deodoranten fra NAE kan jeg desværre ikke anbefale. Den virker simpelthen ikke. Hvis I vil læse mere om deodoranter/antiperspiranter og deres indholdsstoffer, så tag et kig på dette blogindlæg.

XO Lise 

En lille søndags treat: Moringa Body Yogurt

sponsny1

The Body Shop Moringa Body Yogurt, 200 ml, 95,-

Kæreste læsere, hej og godaften. Jeg håber, at jeres weekend har været skøn og fyldt med smil. Det har min. Jeg har nemlig slappet af og haft lidt tiltrængt kvalitetstid med min dejlige kæreste. I dag bruger han tiden på studieprojekter, så jeg har endelig fundet tid til at se den slemt omdiskuterede ‘Leaving Neverland’. Jeg er ikke helt færdig med den endnu, men umiddelbart slår den mig som forfærdelig trist.

Men foruden at indhente lidt forskelligt tv, så holder jeg også ret meget af at bruge min søndag på diverse beauty-rutiner. Og derfor vil jeg her til aften blot lige tippe jer om den enormt velduftende Moringa Body Yogurt fra The Body Shop. Det Body Shop er jo rost og berømt for deres drønlækre body butters… Men hører du til typen, der foretrækker lotion frem for butter, eller som mig; bare har lidt travlt om morgenen, og har brug for en creme, der både er let at smøre ud og hurtig til at tørre ind, så vil du elske The Body Shops body yogurt. Jeg er særligt vild med, at den er så lynhurtig til at absorberes på huden. …Herudover, så elsker jeg duften af moringa, der dufter af eksotiske hvide blomster, hvis du spørger mig.

Moringa Body Yogurt finder du i The Body Shops butikker eller online på Thebodyshop.com til 95,- for 200 ml. Det er desuden værd at nævne, at denne body yogurt er 100% vegansk, beriget med moringaekstrakt fra Rwanda og økologisk, Community Trade mandelmælk fra Spanien. Well done.

XO Lise

Rødbedehummus med lime, persille og citronmelisse

roedbedehummus (1) roedbedehummus (2) roedbedehummus (3) roedbedehummus (4) roedbedehummus (5) roedbedehummus (6)

Hi darlings. Tak fordi I tog så godt imod min opskrift på gulerodshummus – det sætter jeg rigtig meget pris på. Simon og jeg er ret glade for hummus herhjemme. Det er perfekt til små mellemmåltider, som ikke skal være alt for usunde. Derfor har jeg også forsøgt mig med rødbedehummus tilbage i november eller december. Jeg har desværre bare ikke haft plads til opskriften her på bloggen før nu…  Men i og med at vi stadig er i januar måned, er det vel egentlig også udmærket timing.

Husk – at I kan finde min opskrift på gulerodshummus her. Og hvis I følger dette link, kan I se hvad jeg bl.a. bruger hummus til herhjemme – en anretning, som fungerer ret godt uanset om du bruger gulerods- eller rødbedehummus.

I får opskriften på rødbedehummus her:

Rødbedehummus med lime, persille og citronmelisse, rigeligt til 3 pers.: 
300 g rødbeder
1 dåse kikærter
1 ½ spsk tahin
1 tsk spidskommen
Saften fra en kvart limefrugt
Chili
3 – 4 spsk olivenolie
2 – 3 fed hvidløg
Salt og peber
Persille
Citronmelisse 
Evt. lidt vand

  1. Start med at dampe rødbederne – du kan selvfølgelig også koge dem eller bage dem i ovnen, men jeg synes de beholder mere saft og kraft ved dampning. Dette gør du ved at putte lidt vand i bunden af en gryde, smid dine skraldede eller rensede rødbeder heri og lad dem dampe under låg i cirka 20 minutter.
  2. I mellemtiden kan du gøre resten af hummusen klar, så du bare skal køre rødbedestykkerne i til sidst. Jeg brugte vores gode gamle foodprocessor til at blende hele lortet herhjemme – brug alternativt en god blender eller en stavblender. Smid persille, tahin, hvidløg (evt. presset), olivenolie, spidskommen, salt, peber og limesaft i din foodprocessor, skål eller blender.
  3. Put chili i efter smag og behag – jeg brugte frisk chili, men du kan også bruge tørret forestiller jeg mig.
  4. Put også citronmelisse i efter smag og behag – det kan godt have en lidt parfumeret smag, så smag dig frem. Personligt, synes jeg at citronmelissen giver en rigtig god balance i smagen, da kikærter og rødbeder godt kan få den der “jord-agtige” smag frem i hinanden, når disse to ingredienser blandes.
  5. Put kikærter i – jeg brugte bare dem fra dåse, så de ter 450 gram i drænet vægt.
  6. Når dine rødbeder er dampet færdig, vil jeg anbefale at du skærer dem i mindre stykker, inden du smider dem i foodprocessoren.
  7. Kør så det hele indtil det har fået en konsistens, som du er tilfreds med. Det kan godt tage et stykke tid. Og enjoy!

Rigtig god aften venner. 
XO Lise

Den bedste ansigtscreme, jeg har prøvet til dato! // JorgObé White Tea Balancing Cream

sponsoreretaffiliatelinks
jorgobedagcreme (1)
jorgobedagcreme (2) jorgobedagcreme (3) jorgobedagcreme (4) jorgobedagcreme (5) jorgobedagcreme (6) jorgobedagcreme (7)
JorgObé White Tea Balancing Cream, 50 ml, 168,- hos Matas

Kære skønne læsere. Jeg har glædet mig sådan til at dele dagens indlæg med jer. Jeg har nemlig fundet en ansigtscreme, som bare virker! Jeg tester jo en del ansigtscremer – og der er sgu mange af dem, hvor jeg ærlig talt er i tvivl om, hvorvidt de har en effekt eller ej. Med JorgObés White Tea Balancing Cream var jeg ikke i tvivl! Den virker virkelig bare! Den gjorde præcis, hvad den lovede; den bragte min hud i balance – og jeg skal være ærlig og indrømme; at både min hud og jeg er lidt deprimerede over, at der ikke er mere White Tea creme i beholderen – og jeg er derfor rykket videre til næste creme på testprogrammet herhjemme. Men helt ærlig; hvis I ikke gider læse den laange smøre, så tag blot dette med jer: Den er pisse god, den bringer huden i balance, efterlader den smuk og med markant mindre talgknopper.

Til jer, der gerne vil vide lidt mere, så kommer den lange anmeldelse af cremen her: Jeg begyndte at bruge JorgObé i november. Hvis I læser bloggen her fast, så ved I; at jeg særligt har problemer med en kombineret hud – forstået på den måde, at nogle områder er tørre og andre er fedtede… Det er ret træls! Og svært at købe ansigtscreme efter i virkeligheden… Herudover, så har jeg virkelig problemer med talgknopper i panden. Talgknopper popper frem, hvis du krop producerer for meget talg. Personligt, har jeg også ret mange talgknopper på overarmene i perioder. Det er sådan nogle hvide knopper, som i virkeligheden ligner tilstoppede porer eller små bumser – men de bliver dog aldrig til bumser, de forbliver blot knopper. Jeg har prøvet alverdens midler mod dem – og scrub er da også forholdsvis effektivt på mine arme, men egentlig ikke i ansigtet. Så da jeg tog denne creme i brug, så startede jeg faktisk også med at bruge den på overarmene (frås, jeg ved det godt!).

Efter 14 dage var talgknopperne på både mine overarme og i min pande betydeligt mindsket! Og jeg var mildest talt forbløffet! Sjældent har jeg set så tydeligt et resultat af blot ét produkt! Herudover, virkede min hud markant mindre fedtet end den plejer. Den var stadig lidt tør, men ikke meget. Så alt i alt er jeg virkelig bare solgt! Denne creme er et lille mirakel! Intet mindre! Jeg oplevede også mindre urenheder, efter jeg begyndte at bruge den creme – dette kan dog også tilskrives min Foreo rensemaskine.

Og hvad gør så denne creme SÅ fantastisk? Det er en unik sammensætning af flere gode, naturlige ingredienser og særligt fantastiske olier. White Tea Balancing Cream indeholder et patenteret palmefrugtekstrakt, som reducerer hudens talgproduktion. Den får sin fugt fra jojobaolie – og næring, pleje og antiinflammatorisk effekt fra argan- og sesamolie. Hvid te bidrager ikke blot til en dejlig, mild duft – men også til en anti-age effekt mod tidlig ældning.

Alt i alt en virkelig fantastisk creme, som både kan bruges som dagcreme, natcreme og ekstra fugtgiver. JorgObé er desuden dansk, produkterne produceres i Danmark og er fri for kunstige farvestoffer, parabener, mineralske olier og silikone – og egner sig desuden til veganere. JorgObé White Tea Balancing Cream får fem ud af fem stjerner af mig! I virkeligheden skulle den have seks stjerner og sprænge skalaen. JEG ELSKER DEN!

XO Lise