Hjælp sommergløden på vej: The Body Shop – Bronzing Body BB Cream #SeptemberTema

sponsoreret
thebodyshopbronzer2 (1)
thebodyshopbronzer2 (2) thebodyshopbronzer2 (4) thebodyshopbronzer2 (5)
The Body Shop Honey Bronze Bronzing Body BB Cream, 150 ML, 185,-

Bliver I ikke bare i sommerhumør af disse billeder? Det gør jeg i hvert fald… Og det er også lidt meningen, for igen i dag skal vi snakke om at snyde lækre og solkysset. Som jeg annoncerede her på bloggen i går, så har jeg forberedt et september tema til jer, som er fyldt med anbefalinger, tips og tricks til smarte produkter, som du og jeg kan bruge til at snyde os brune, når nu den danske sommer ikke gjorde noget for at hjælpe det på vej i år :/

The Body Shop Honey Bronze Bronzing Body BB Cream
I dag skal det handle om endnu et produkt fra The Body Shop. Gårsdagens ‘Honey Bronze Face Gel er som navnet også indikerer til ansigtet, hvor dagens produkt ‘Honey Bronze Bronzing Body BB Cream‘ er tilegnet kroppen (“ja tak Lise, vi forstår også engelsk! ” Nå nå…).

The Body Shop’s ‘Honey Bronze Face Gel‘ som jeg fortalte jer om i går, synes jeg selv er rigtig nem at bruge. Det er dog ikke helt tilfældet med deres Honey Bronze Bronzing Body BB Cream. Så afsæt god tid til at opnå et godt resultat. Produktet er en BB Cream – det vil sige, at den både fungerer som foundation og lotion. Så for at understrege: Det er foundation, som du smører på din krop når du bruger dette produkt. Og som I sikkert kan forestille jer, kan dette være svært at fordele jævnt og pænt – og det kan også være svært at opnå et ensartet resultat. Derfor synes jeg, at I skal afsætte god tid til at påføre The Body Shop’s Bronzing BB Cream, da det godt kan kræve mere end ét forsøg og teste din tålmodighed ;) … Men tager du dig tiden til at arbejde med produktet, så for du også et lækkert og enormt solbrunt resultat.

Mit forslag til jer for at opnå det bedste resultat er følgende:

  1. Sørg for at din hud er godt fugtet inden. Det vil sige, at du skal smøre dig ind i creme eller bodylotion, inden du begynder at bruge The Body Shop’s Bronzing BB Cream. Men du må dog ikke være ‘fedtet’, når du skal igang med produktet. Så smør måske din creme eller lotion på 30 – 60 minutter inden, og lad denne tørre godt ind.
  2. Herefter påføres Bronzing-cremen – tag en forholdsvis stor klat og fordel på ben, arme eller hvor du ønsker. Hvis du tager for lille en klat af gangen, trænger det for hurtigt ind i din hud og efterlader ujævne pletter. Og smør så godt ud! Jeg brugte bare mine hænder, da jeg synes at handsker efterlod streger og dermed ikke et jævnt resultat.
  3. Lad The Body Shop’s Honey Bronze Bronzing BB Cream tørre i 30 -40 minutter, inden du hopper i tøjet. Og vær opmærksom på, at den smitter højst sandsynligt af på dit tøj – så sort er måske at foretrække?

Hvis du følger disse tre trin og giver dig rigtig god tid, så kan du på få timer gå fra bleg til utrolig lækker solbrun!

Kan I nu have jer en rigtig dejlig søndag!
XO Lise

Obs – Magasinet i baggrunden er Costume.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *