Tunsalat med forårsløg, kapers og dild

IMG_1459 IMG_1457 IMG_1458 IMG_1450 IMG_1451 IMG_1464

…Hvor blev det gode vejr af? Jeg sidder og kigger ud på en trist, grå himmel. I det mindste er der ‘Green fried tomatoes‘ i TV. Har I nogensinde set den? Den er fantastisk god! Jeg læste bogen, da jeg gik på handelsskole (for mange år siden… eller ikke SÅ mange år siden) – it’s also good og virkelig en anbefaling værd, hvis I mangler læsestof her til sommer.

Det er efterhånden ved at være længe siden, at jeg har delt en opskrift med jer her på bloggen. Denne opskrift er bestemt ikke rocket science. Men den er lækker og let at lave – og hjemmelavet tunsalat, æggesalat, skinkesalat osv. er jo altid et hit hos søde frokostgæster ;)

Tunsalat er jo pr. definition lækkert og let at lave, men kapers, dijonsennep og forårsløg giver den altså liige lidt ekstra. Har I forresten set min opskrift på hjemmelavet æggesalat? Ellers kan I klikke her.

Tunsalat med forårsløg, kapers og dild, 2 – 3 pers.:
2 dåser tun 
2 – 4 forårsløg
2 spsk cremefraiche 
2 spsk mayo
1 – 2 tsk dijonsennep 
1 spsk kapers 
1 spsk frisk dild 
Salt, peber og chili efter smag og behag 

  1. Bland cremefraiche, mayo og sennep sammen i en skål for sig.
  2. Skær forårsløg i tynde skiver og hak dilden fint.
  3. Bland det hele sammen og rør godt rundt. Gem evt. lidt chili, kapers, dild eller forårsløg til at pynte med.

Jeg serverede tunsalaten til aftensmad sammen med nybagte boller, salat og grill ost. Men server med what ever you like – den er også fantastisk i en bagel.

Rigtig god lørdag.
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *