Vacay beauty essentials #8 – Maria Nila True Soft Shampoo & Conditioner

marianilasoft-3
marianilasoft-1marianilasoft-4
marianilasoft-2

Øv! Så kom feriens sidste dag! Vi flyver hjem i aften… Og jeg gider slet ikke! Og dog, det bliver dejligt at komme tilbage i hjemlige rammer igen – men alligevel. Sardinien har været helt fantastisk. Vejret har været så dejligt – og solskin var virkelig lige hvad Simon og jeg trængte til. Derudover er her utrolig smukt og så storslået på en eller anden måde, det kommer jeg altså til at savne. Derudover kommer jeg til at savne at fordybe mig i lange samtaler med min vidunderlige kæreste – morgen, middag og aften. Det har været så dejligt med lidt kvalitetstid bare vi to – og selvom jeg ved, at vi kan sniksnakke lige så meget, som vi vil derhjemme, så er det bare sjældent – eller i hvert fald for sjældent – at vi har tid (eller tager os tiden) til den slags. Mmh… Men jeg tager mange dejlige minder med mig hjem. Og jeg vil prøve at læse mere, når jeg kommer hjem. Der er ikke noget bedre end en god roman. Jeg har virkelig nydt at læse ‘Hende du forlod’ af Jojo Moyes hernede. Jeg må helt sikkert have gang i flere af hendes romaner, når jeg kommer hjem. … Okay, lige nu kunne jeg vist tale for evigt om Sardinien kontra den grå hverdag derhjemme. Men jeg vil lukke det emne ned for nu, for omvendt ved jeg; at jeg finder glæde i så mange små trivialiteter af min hverdag derhjemme. Så nok om det for nu :)

Læste I mit indlæg i lørdags om Maria Nila ‘Pure Volume’ shampoo og balsam? Ellers kan I læse det lige her. Dagens indlæg er lidt en opfølgning på det. Jeg har nemlig også slæbt Maria Nilas ‘True Soft’ shampoo og balsam i fine, små rejsestørrelser med til Sardinien.

Efter syv dage med sol, strand, saltvand og klor har mit hår altså brug for noget first aid for ikke at tørre totalt ud. Og derfor tænkte jeg, at Maria Nilas ‘True Soft’ serie var det perfekte supplement til ‘Pure Volume’-serien.

‘True Soft’ shampoo og conditioner er begge skånsomme produkter fra Maria Nila. De indeholder argan oil for at blødgøre, pleje, mindske frizz og statisk elektricitet. Derudover indeholder denne serie fra Maria Nila også UV-filter, så mit hår er godt beskyttet i solen. Både mit og Simons hår er blevet SÅ lækkert og blødt efter brug af disse produkter – de kan varmt anbefales.

Shop Maria Nilas produkter hos Beauty Cos – og læs mere på Marianila.com.

Hav det dejligt. Nu vil vi nyde vores sidste dag på Sardinien.
XO Lise

Sponsoreret – produkterne er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *