Vaniljemuffins med ingefær frosting

cupcakes (1) cupcakes (3) cupcakes (2) limefrosting (1) limefrosting (2) cupcakes (4)

Hej smukke læsere. Mmh, så blev det fredag igen. Yndlingsdag! I’m going out for drinks later… Men først vil jeg dele en lille kage-opskrift med jer. Det er faktisk halvandet år siden, at jeg sidst delte en dessertopskrift med jer. Og det beklager jeg! For jeg er faktisk en ret habil lille bager… Hvis jeg selv skal sige det ;) SÅ det er min store fornøjelse endelig at dele en lille dessert/kage-opskrift med jer. Og muffins er endda my specialty, jeg håber I kan lide den.

Dagens lille kageopskrift er en god blanding mellem noget meget sødt og noget syrligt. Muffinsdejen er nemlig very sweet, men frosting opskriften er med både ingefær, citron og lime. Enjoy!

Vaniljemuffins med ingefær frosting, 10 – 12 stk.:
150 g smør
2 tsk vaniljesukker
200 g sukker 
3 æg 
325 g hvedemel 
2 tsk bagepulver 
1½ dl mælk
1½ spsk vaniljearoma 

1 tsk knust/revet ingefær 
Skallen af ½ lime
Saften fra ½ lime 
Skallen af en kvart citron
Saften af ½ citron
200 g natural flødeost 
250 g flormelis 
400 g smør 
4 spsk mel 

  1. Jeg vil faktisk anbefale at lave frostingen først, så den kan komme på køl. Riv ingefær på et rivejern. Riv også lime og citron. Smid alle ingredienserne i en skål og rør dem sammen med en el-pisker.
  2. Smid efterfølgende frostingen på køl.
  3. Herefter kan du lave dejen. Start med at forvarme ovnen til 200 grader.
  4. Pisk smør, vaniljesukker, vaniljearoma og sukker sammen.
  5. Tilsæt herefter æggene én af gangen og pisk godt igennem.
  6. Kom mel og bagepulver i blandingen og rør det hele igennem.
  7. Tilsæt mælk.
  8. Kom et par skefulde dej i dine muffinsforme – hvis du bruger nogle fine, høje nogle (ligesom jeg) passer 2 – 3 spsk rigtig fint.
  9. Stil alle dine muffins på en bageplade og bag kagerne midt i ovnen på 200 grader i 20 – 25 minutter.

Når kagerne er kommet ud af ovnen skal de køle helt af, før du kan komme frostingen på. Put frostingen i en sprøjtepose og lav fine toppe :) God fornøjelse!

XO Lise 

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *