Vichy Aqualia Thermal Dynamic Hydration Dagcreme

sponsoreret
vichyaqualiathermal (2) vichyaqualiathermal (6) vichyaqualiathermal (1) vichyaqualiathermal (3) vichyaqualiathermal (5) vichyaqualiathermal (4)
Vichy Aqualia Thermal Dynamic Hydration Light dagcreme, 50 ML, 189,- hos Apotekeren.dk 

Hej babes. Jeg har lige sat en gryde suppe over med masser af porrer, kartofler, forårsløg, løg, hvidløg og grøn karry… Jeg er bare helt klar på suppevejret, som endelig har ramt os. Jeg håber I nyder jeres søndag? Jeg gør i hvert fald!

Og jeg er bare så glad for, at I har valgt at tjekke ind her på jeres fridag. I dag skal fortsætte hvor vi slap i går, nemlig med at snakke om Vichy’s Aqualia Thermal-serie, som jeg personligt har haft ret gode erfaringer med.

Vichy’s ‘Dynamic Hydration Light’ dagcreme fra deres Aqualia Thermal produktlinje findes i to udgaver: Én til normal hud og én til tør hud. Hvis jeg skulle ud og købe den i dag, ville jeg nok vælge den til tør hud, da det matcher min hud og årstiden rigtig godt lige nu. Men da jeg startede med at bruge den tilbage i juli, valgte jeg den til normal hud, da den har en lettere konsistens. Det betyder ikke, at man ikke kan bruge den der er tilegnet normal hud, hvis man har mere tør hud (ligesom mig). Det betyder bare, at du muligvis skal hente mere fugt et andet sted – som f.eks. i det serum jeg omtalte i går eller i en ansigtsolie. …Det jeg vil frem til er bare, at hvis du foretrækker en ansigtscreme med en mindre tyk konsistens, så er denne dagcreme fra Vichy et rigtig godt bud.

Hele Vichy’s Aqualia Thermal serie har til formål at tilføre din hud mere fugt – og det er naturligvis også hovedformålet med denne dagcreme. Gennem optimal fugttilførsel til din hud lover Vichy således at efterlade din hud smuk og velfugtet, hvilket også hjælper med at beskytte mod ydre aggressioner (f.eks. kulde, vind og skiftende vejrforhold og temperaturer). Dette gør Aqualia Thermal Dynamic Hydration cremen bl.a. ved hjælp af termalsk kildevand og tre sukkermolekyler (bl.a. hyaluronsyre). 

Og hvad synes jeg så? Først og fremmest vil jeg gerne prise konsistensen! Den er simpelthen så lækker og let, hvilket gør det til en rigtig behagelig creme, efter min mening! Derudover, synes jeg at den har bevaret fugtbalancen i min ellers meget tørre hud rigtig godt! Hertil må jeg hellere tilføje, at jeg har brugt den sammen med serummet fra samme serie (læs mere her). Jeg synes også, at den har efterladt min hud smuk, velplejet, velfugtet og ikke fedtet! Jeg bruger den hver morgen.

Vichy’s Dynamic Hydration Light dagcreme får fem ud af fem stjerner af mig. Jeg er vild med den. Vichy forhandles på landets apoteker samt online. Denne dagcreme koster 189,- for 50 ML hos Apotekeren.dk – men da konsistensen er så let og nem at smøre ud, holder den også længe. Jeg synes derfor, at det er et rigtig godt køb – også her til de hårde efterårs- og vintermåneder… Men husk at bruge den sammen med et supplerende fugtighedsgivende produkt.

Rigtig god søndag aften til jer. Vi blogges ved i morgen (det lover jeg!)
XO Lise 

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *