Vichy Dercos Detox shampoo & balsam til fedtede hårrødder

reklame
vichyshampoobalsamdercos (1) (900x600)
vichyshampoobalsamdercos (2) (900x600) vichyshampoobalsamdercos (3) (900x600) vichyshampoobalsamdercos (4) (900x600) vichyshampoobalsamdercos (5) (900x599) vichyshampoobalsamdercos (6) (900x600)
Vichy Dercos Nutrients Detox Lightweight Conditioner, 200 ml, 125,45 DKK hos Webapoteket.dk & Dercos Nutrients Detox Shampooing Purifying Shampoo, 250 ml, 116,80 DKK hos Webapoteket.dk

Kan I huske, at jeg tilbage i januar anmeldte et par produkter fra Vichy’s Dercos Nutrients serie (A.C.E.)? Jeg var ret glad for dem, og endte med at give både shampoo og balsam fire ud af fem stjerner. Det er nogle rigtig gode produkter, der både plejer og puster nyt liv i håret. Efterfølgende fik jeg lov til også at teste Detox varianterne fra samme Vichy produktserie (Dercos Nutrients) – og dem skal I få lov til at få en anmeldelse af i dag.

Detox produkterne er særligt gode til dig og mig, der har udfordringer med fedtet hovedbund og rødder (det er meget normalt, når man har tykt hår). Den indeholder antioxidant spirula-alge, som er rig på proteiner, vitaminer og mineraler, den virker derfor både styrkende, plejende og antibakteriel for både hår og hovedbund. Herudover, er der også kulfragmenter i, som har til formål at absorbere snavs og rense i bund. Desuden dufter både shampoo og balsam friskt af eukalyptus.

Og hvad synes jeg så? Jeg synes, at det er en god shampoo, der helt tydeligt fjerner snavs og fedt fra hovedbunden så effektivt, at det giver håret et løft og volumen og det er ret fantastisk! Men en shampoo med så meget fokus på hovedbunden, burde været formuleret med plejende ingredienser, der også imødekommer en irriteret hovedbund, hvis du spørger mig, og det er den ikke, desværre. Balsammen er til gengæld den helt rigtig konsistens efter min mening og virker også ret plejende.

Jeg ender derfor på tre ud af fem stjerner til Vichy’s Dercos Nutrients Detox Lightweight Conditioner og Purifying Shampoo. Det er gode produkter, som helt sikkert fjerner skidt, fedt og snavs fra hårrødderne som lovet, men de plejer ikke hovedbunden nok efter min mening. Hele serien er af vegetabilsk oprindelse og uden silikone. Alle flaskerne i denne serie er desuden lavet af 100 % genanvendt plastisk, mens tuberne er fremstillet af 50 % genanvendt plastik – det er sgu fedt og det får de også point for! Køb Vichy på apoteket.

XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *