Vippe- og bryntema: Vælg en oliefri makeupfjerner

sponsoreretaffiliatelinks
plaisirmic (1)
plaisirmic (2) plaisirmic (3) plaisirmic (4) plaisirmic (5) plaisirmic (6) plaisirmic (7) plaisirmic (8)
Plaisir All Gone Micellar, 200 ml, 64,95 DKK 

Hej og god formiddag søde læsere. Har I nydt jeres weekend? Det håber jeg! Jeg startede desværre lige dagen i går med et migræneanfald klokken lort om morgenen og måtte en tur på skadestuen. Heldigvis, er det første gang i seks – syv år, at jeg har haft et migræneanfald – og kun anden gang i mine 28 år, så jeg lider meget sjældent under migræne, men jeg synes virkelig, at det er voldsomt! Og jeg har den største medfølelse for dem, som døjer med det oftere end jeg. Så ja, sådan startede min lørdag! Heldigvis, var det ovre i løbet af formiddagen og om end jeg var godt smadret resten af dagen, så kunne jeg trods alt nyde resten af min lørdag. Bl.a. med et dejligt besøg på The Italian på Vester Voldgade, hvor vi fik den lækreste kartoffelpizza! Jeg er i gang med at forberede et indlæg til jer med anmeldelse af Cofoco’s The Italian, som jeg glæder mig til at dele med jer.

I dag vil jeg gerne fortsætte vores snak om vipper og bryn her på bloggen. Jeg håber, at I har læst med i løbet af ugen, og har læst de tre forrige indlæg om vipper og vippepleje (ellers kan du klikke her, her og her). I dag skal det handle om oliefri makeupfjerner – og det skal det simpelthen af den simple grund, at de fleste pleje- og vækstprodukter til både vipper og bryn simpelthen ikke virker, hvis du bruger en olieholdig makeupfjerner inden.

Når du bruger vækstserum – uanset om det er til øjenvipper eller -bryn – så er det vigtigt, at du renser ansigtet og specielt øjenpartiet godt inden, så der ikke er noget der ligesom blokerer for, at serummet kan trænge ind og gøre sin virkning. Det vil sige cremer, makeup og andet skal væk, inden du bruger dit vækstserum. Det samme gælder olier – olie lægger sig nemlig oven på huden og kan således også blokerer. Altså nærmest lægge en blokerende hinde, som forhindrer dit vippe- og/eller brynserum i at trænge ned i dine øjenvippers og øjenbryns hårsække, hvor det skal gøre sin virkning. Det samme gælder, når du bruger en peptidebaseret serum, der skal pleje vipperne og evt. brynhår (ligesom den jeg skrev om her). Olie kan nemlig også lægge sig som en blokerende hinde oven på dine vippe- og brynhår, og så kan dit peptidebaserede plejemiddel simpelthen ikke penetrerere øjenvipperne eller øjenbrynene og gå ind og pleje. Så alt i alt: Makeupfjerner med olie er et no-go, når du bruger vippe- og brynserum og/eller plejeprodukter til vipper og bryn.

Dermed ikke sagt, at du slet ikke må komme i kontakt med olie til dine vipper og bryn i denne periode. Du kan sagtens bruge det om dagen, bare du sørger for at fjerne det om aftnen, inden du påfører dine vippe- og brynprodukter til pleje og vækst.

Der findes mange gode oliefri makeupfjernere – men en forholdsvis budgetvenlig og effektiv makeupfjerner er altså micellarvand. Det bruger jeg selv konsekvent til mine øjne. Pt. bruger jeg selv Plaisirs All Gone Micellar til ung hud, som ikke blot fjerner min øjenmakeup mildt og skånsomt, den virker også plejende takket være provitamin B5 og lakridsekstrakt. Særligt lakridsekstrakt, er rigtig godt til dig og mig, der gerne vil have lange og smukke vipper, da det virker styrkende og anti-bakterielt.

Det var alt fra mig for i dag. Vi ses. 
XO Lise 

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *